Danmark brager der ud af i E-Sport

Det er næsten ikke til at forstå, hvordan et lille land som Danmark kan følge med i det hele. Det er altså alligevel tilfældet, især i E-Sport, hvor Danmark faktisk er et af de førende lande.

Godt nok er det ikke mange events, som Danmark afholder herhjemme, men til gengæld er E-sporten fyldt med danske udøvere, der lever af at spille computer.

I League of Legends har Danmark faktisk en af de absolut største stjerner i form af Søren “Bjergsen” Bjerg, der spiller for TSM i USA. I staterne kan han ikke gå på gaden i fred, men herhjemme i Danmark er det de færreste der ved, hvem han er.

Counter Strike GO er formentlig den E-Sport, hvor danskerne er bedst repræsenteret, og det er vel næsten en selvfølge, når Danmark pt. topper ranglisten som nr. 1.

Superholdet Astralis er pt. verdensbedste Counter Strike hold, og de er et hold der udelukkende er sat sammen af danskere. Danske spillere, dansk træner og dansk set-up i form af RFRSH, som har den tidligere danske håndboldmålmand, Kasper Hvidt som sportsdirektør.

Astralis er dog ikke det eneste CS GO hold, der klarer sig godt i øjeblikket. I toppen af eliten er der bl.a. også holdene, Heroic og North. North er ejet af FC København, som bl.a. også har North Academy, som er et 2. hold, der bruges til at udklække nye talenter til førsteholdet i North.

Hvad med andre E-Sportsgrene?

Det er dog ikke kun i skydespil, at Danmark kan finde ud af E-sport. I det verdenskendte fodboldspil, FIFA, er Danmark også godt repræsenteret

August “Agge” Rosenmeier har tidligere vundet VM i FIFA, og han skrev efterfølgende kontrakt med storklubben PSG. “Agge” er dog ikke den eneste dansker der har vundet VM i Fifa. Også den blot 17-årige Mohamad Al-Bacha har vundet VM i FIFA.

Da Mohamad Al-Bacha vandt VM i FIFA, blev det med den mest vanvittige afslutning. Bacha var nemlig bagude 3-1 i det 88.52 minut. Herefter scorede han to hurtige mål, og kunne dermed lade sig kåre som verdensmester.

Det ser altså rigtig lovende ud, for danskerne i E-Sport.